Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dysleksi

Dysleksi (ordblindhed)
På Præstø Skole har skolens læsevejledere et tæt samarbejde med skolens lærere om skolens ordblinde elever, så de støttes bedst muligt med de nødvendige hjælpemidler i undervisningen. 

I skoleåret 2023-24 har skolen et særligt indsatsområde Doolexia, hvor der arbejdes med specialtilrettelagt stave- og læseundervisning for ordblinde elever fra 4. - 9. klasse. 

Det er skolens læsevejledere, der kan teste for ordblindhed.
Testningen foretages som hovedregel først fra foråret i 3. klasse, men der kan være undtagelser. 
Er du bekymret for dit barns læse- og staveudvikling skal du gå i dialog med dit barns dansklærer og derigennem evt. få kontakt til skolens læsevejledere. 

Vordingborg Kommune har udarbejdet en dysleksihandleplan, du kan finde her
Handleplanen skal sikre en standardiseret indsats på området, med henblik på at styrke alle elevers mulighed for at blive så dygtige de kan, ligesom elever med dysleksi skal opdages så tidligt som muligt. Handleplanen indeholder:

  • Kort info om dysleksi
  • Procedure ved identifikation af dysleksi
  • En oversigt over screeninger og test i folkeskolen, der skal identificere elever med dysleksi
  • Tegn på dysleksi på henholdsvis indskolings-, mellemtrins- og udskolingsniveau
  • Tiltag/indsatser i praksis i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling
  • Procedure for overgang til ungdomsuddannelse

Handleplanen evalueres løbende.


Der er ligeledes lavet en kommunal folder med orientering til forældre med børn med ordblindevanskeligheder. Den finder du her.

 

Hvis du er nysgerrig på at vide mere om ordblindhed, kan du læse mere her